I Walk in Danger All the Way

Tune: Der lieben Sonne Licht und Pracht

  1. I walk in danger all the way.
    The thought shall never leave me
    That Satan, who has marked his prey,
    Is plotting to deceive me.
    This foe with hidden snares
    May seize me unawares
    If e’er I fail to watch and pray.
    I walk in danger all the way.

  2. I pass through trials all the way,
    With sin and ills contending;
    In patience I must bear each day
    The cross of God’s own sending.
    Oft in adversity
    I know not where to flee;
    When storms of woe my soul dismay,
    I pass through trials all the way.

  3. Death doth pursues me all the way,
    Nowhere I rest securely;
    He comes by night, he comes by day,
    And takes his prey most surely.
    A failing breath, and I
    In death’s strong grasp may lie
    To face eternity for aye.
    Death doth pursue me all the way.

  4. I walk with angels all the way,
    They shield me and befriend me;
    All Satan’s pow’r is held at bay
    When heav’nly hosts attend me;
    They are my sure defense,
    All fear and sorrow, hence!
    Unharmed by foes, do what they may,
    I walk with angels all the way.

  5. I walk with Jesus all the way,
    His guidance never fails me;
    Within His wounds I find a stay
    When Satan’s pow’r assails me;
    And by His footsteps led,
    My path I safely tread.
    In spite of ills that threaten may,
    I walk with Jesus all the way.

  6. My walk is heav’nward all the way;
    Await, my soul, the morrow,
    When thou shalt find release for aye
    From all thy sin and sorrow.
    All worldly pomp, begone!
    To heav’n I now press on.
    For all the world I would not stay;
    My walk is heav’nward all the way.

Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar
Hans A. Brorson, 1734
Tr. Ditlef G. Ristad, 1909, alt.
Source: The Lutheran Hymnal, 1941, No. 413

Danish Text

 

Tune: Der lieben Sonne Licht und Pracht

  1. Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar;
    Min Sjæl skal altid tænke,
    At Satan allevegne staar
    I Veien med sin Lænke;
    Hans skjulte Helved-Brand
    Mig let forvilde kan,
    Naar jeg ei paa min Skanse staar;
    Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar.

  2. Jeg gaar i Trængsel, hvor jeg gaar;
    Mod Synden skal jeg stride,
    Om Gud med Korsets Ris mig slaar,
    Det skal jeg taalig lide,
    Tidt ingen Vei jeg ser,
    Hvor jeg kan vandre mer,
    Naar Modgangs Taage om mig staar;
    Jeg gaar i Trængel, hvor jeg gaar.

  3. Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar,
    Og veed mig ikke sikker,
    Ei nogen Dag og Time, naar
    Han har mig alt i Strikker.
    Et lidet Aandefang
    Kan ende al min Gang,
    At jeg i Evigheden staar;
    Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar.

  4. Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar;
    De skal mig vel bevare,
    Slet intet Satans Magt formaar
    I saadan Himmel-Skare.
    Bort Verdens Suk og Sorg!
    Jeg gaar i Engleborg,
    Trods nogen rører mig et Haar!
    Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar.

  5. Jeg gaar med Jesus, hvor jeg gaar,
    Han har mig ved sin Side,
    Han skjuler mig med sine Saar.
    Og hjælper mig at stride,
    Hvor han sit Fodspor lod,
    Der sætter jeg min Fod;
    Trods al den Del, mig ilde spaar,
    Jeg gaar med Jesus, hvor jeg gaar.

  6. Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar;
    Frimodig da mit Hjerte!
    Kun did, hvor du en Ende faar
    Paa al din Synd og Smerte!
    Bort Verdens Lyst og Pragt,
    Til Himlen staar min Agt!
    Al Verdens Eie jeg forsmaar,
    Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar.

Hans A. Brorson, 1734
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika, 1919, No. 283

 

This text is appointed for the Third Sunday after Trinity.