Like the Golden Sun Ascending

Tune: Werder munter

  1. Like the golden sun ascending,
    Breaking through the gloom of night,
    On the earth his glory spending
    So that darkness takes to flight,
    Thus my Jesus from the grave
    And death’s dismal, dreadful cave
    Rose triumphant Easter morning
    At the early purple dawning.

  2. Thanks to Thee, O Christ victorious!
    Thanks to Thee, O Lord of life!
    Death hath now no power o’er us,
    Thou hast conquered in the strife.
    Thanks because Thou didst arise
    And hast opened Paradise!
    None can fully sing the glory
    Of the resurrection story.

  3. For my heart finds consolation,
    And my fainting soul grows brave,
    When I stand in contemplation
    At Thy dark and dismal grave;
    When I see where Thou didst sleep
    In death’s dungeon dark and deep,
    Yet didst break all bands asunder,
    Must I not rejoice and wonder?

  4. Though I be by sin o’ertaken,
    Though I lie in helplessness,
    Though I be by friends forsaken
    And must suffer sore distress,
    Though I be despised, contemned,
    And by all the world condemned,
    Though the dark grave yawn before me,
    Yet the light of hope shines o’er me.

  5. Thou hast died for my transgression,
    All my sins on Thee were laid;
    Thou hast won for me salvation,
    On the cross my debt was paid.
    From the grave I shall arise
    And shall meet Thee in the skies.
    Death itself is transitory;
    I shall lift my head in glory.

  6. Satan’s arrows all lie broken,
    Death and hell have met their doom;
    Christ, Thy rising is the token:
    Thou hast triumphed o’er the tomb.
    Thou hast buried all my woe,
    And my cup doth overflow;
    By Thy resurrection glorious
    I shall wave my palms victorious.

  7. As the Son of God I know Thee,
    For I see Thy sov’reign pow’r;
    Sin and death shall not o’erthrow me
    Even in my dying hour;
    For Thy resurrection is
    Sur’ty for my heav’nly bliss,
    And my baptism a reflection
    Of Thy death and resurrection.

  8. Unto life Thou shalt arouse me
    By Thy resurrection’s pow’r;
    Though the hideous grave shall house me,
    And my flesh the worms devour;
    Fire and water may destroy
    My frail body, yet with joy
    I shall rise as Thou hast risen
    From the deep sepulchral prison.

  9. Grant me grace, O blessed Savior,
    And Thy Holy Spirit send
    That my walk and my behavior
    May be pleasing to the end;
    That I may not fall again
    Into death’s grim pit and pain,
    Whence by grace Thou hast retrieved me
    And from which Thou hast relieved me.

  10. For the joy Thine advent gave me,
    For Thy holy, precious Word;
    For Thy Baptism, which doth save me,
    For Thy blest Communion board;
    For Thy death, the bitter scorn,
    For Thy resurrection morn,
    Lord, I thank Thee and extol Thee,
    And in heav’n I shall behold Thee.

Som den gyldne Sol frembryder
Thomas Kingo, 1689
Tr. George T. Rygh, 1908
Source: Sts. 1–2, 4–5, 9–10, The Lutheran Hymnal, 1941, No. 207
Sts. 3, 6–8, Evangelical Lutheran Hymnary, 1913, No. 325

Danish Text

 

Tune: Werder munter

  1. Som den gyldne Sol frembryder
    Gjennem den kulsorte Sky,
    Og sin Straaleglans udskyder,
    Saa at Mørk og Mulm maa fly,
    Saa ming Jesus af sin Grav
    Og det dybe Dødsens Hav
    Opstod ærefuld af Døde
    Imod Paaske Morgenrøde.

  2. Tak, o store Seierherre,
    Tak, o Livsens Himmel-Helt,
    Som ei Døden kunde spærre
    I det helvedmørke Telt!
    Tak, fordi at du opstod,
    Og fik Døden under Fod!
    Ingen Tunge kan den Glæde
    Med tilbørlig Lov udkvæde.

  3. Jeg kan finde i mit Hjerte,
    At min Sjæl har Trøst deraf,
    Som kan lindre al min Smerte,
    Naar jeg mindes kun din Grav,
    Og betænker, hvor du laa
    Udi Dødsens mørke Vraa,
    Og stod op med Kraft og Ære,
    Hvad kan større Glæde være?

  4. Ligger jeg i Syndens Veie,
    Ligger jeg i Armod ned,
    Ligger jeg paa Sygdoms Leie,
    Ligger jeg i Usselhed,
    Ligger jeg fortrængt, forhadt
    Og af Verden slet forladt,
    Skal jeg Hus i Graven tage,
    O, her er dog Haab tilbage!

  5. Du for Synden een Gang døde,
    Dermed er min Synd betalt,
    Armod, Usselhed og Møde,
    Ja min Sygdom bar du alt.
    Jeg ved dig opreises skal,
    Og af Dødsens dybe Dal
    Skal jeg Hovedet oprette,
    Al min Nød kan det forlette.

  6. Synd og Død og alle Pile,
    Som af Satan skydes kan,
    Ligge brudte ved din Hvile
    Udi Gravens mørke Land.
    Der begrov du dem og gav
    Mig en sikker Trøstestav,
    At ved din Opreisnings Ære
    Jeg skal Seiers Palmer bære.

  7. Som Guds Søn jeg dig nu kjender
    Og ser din Almægtighed,
    Din Opstandelse omspender,
    Hvad jeg tror og hvad jeg veed
    Mig til Salighed og Haab;
    Ja min Kristendommens Daab
    I din Død er, som et Billed,
    Og Opstandelse fremstillet.

  8. Du til Livet mig skal vække,
    Det er din Opreisnings Kraft,
    Lad kun Jorden mig bedække,
    Orme tære al min Saft,
    Ild og Vand opsluge mig,
    Jeg dør i den Tro til dig,
    At jeg skal til Liv opstande
    Udaf Dødsens grumme Lande.

  9. Søde Jesus, giv mig Naade
    Ved din gode Helligaand,
    At jeg saa min Gang kan raade,
    Og veiledes ved din Haand,
    At jeg ei skal falde hen
    Udi Dødsens Svelg igjen,
    Hvoraf du mig engang rykke,
    Der du Døden undertrykte!

  10. Tak for al din Fødsels Glæde,
    Tak for dit det Guddoms Ord,
    Tak for Daabens hellig’ Væde,
    Tak for Naaden paa dit Bord,
    Tak for Dødsens bitre Ve,
    Tak for din Opstandelse,
    Tak for Himlen du har inde,
    Der skal jeg dig se og finde!

Thomas Kingo, 1689
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika, 1919, No. 346