Tune: Ich hab mein Sach Gott heimgestellt
A Christian Supplication to the Son of God.
-
Lord Jesus Christ,
My Savior blest,
My Hope and my Salvation!
I trust in Thee;
Deliver me
From misery;
Thy Word’s my consolation. -
As Thou dost will,
Lead Thou me still
That I may truly serve Thee,
My God, I pray,
Teach me Thy way,
To my last day
In Thy true faith preserve me. -
Most heartily
I trust in Thee;
Thy mercy fails me never.
Dear Lord, abide;
My Helper tried,
Thou Crucified,
From evil keep me ever. -
Now henceforth must
I put my trust
In Thee, O dearest Savior.
Thy comfort choice,
Thy Word and voice,
My heart rejoice
Despite my ill behavior. -
When sorrows rise,
My refuge lies
In Thy compassion tender.
Within Thine arm
Can naught alarm;
Keep me from harm,
Be Thou my strong Defender. -
I have Thy Word,
Christ Jesus, Lord;
Thou never wilt forsake me.
This will I plead
In time of need.
Oh, help me speed
When troubles overtake me! -
Grant, Lord, we pray,
Thy grace each day
That I, Thy Law revering,
May live with Thee
And happy be
Eternally,
Before Thy throne appearing.
Herre Jesu Krist! Min Frelser du est
Hans C. Sthen, c. 1578
Tr. Harriet R. Spaeth, 1898
Source: The Lutheran Hymnal, 1941, No. 353
Tune: Ich hab mein Sach Gott heimgestellt
En Christelig Suplicatz til Guds Søn.
-
Herre Jesus Krist!
Min Frelser du est,
Til dig haaber jeg alene;
Jeg tror paa dig,
Forlad ikke mig
Saa elendelig,
Mig trøster dit Ord det rene. -
Alt efter den Vilje,
O Herre, mig stille,
At jeg dig trolig kan dyrke;
Du est min Gud,
Lær mig dine Bud,
Al min Tid ud
Du mig i Troen styrke! -
Nu vil jeg være,
O Jesus kjære,
Hvor du mig helst vil have,
Jeg lukker dig ind
I mit Hjerte og Sind,
O Herre min,
Med al din Naade og Gave! -
Saa inderlig
Forlader jeg mig
Alt paa din Gunst og Naade,
O Jesus sød,
Hjælp mig af Nød
For din haarde Død,
Frels mig af alskens Vaade! -
Al min Tillid
Nu og al Tid
Har jeg til dig, o Herre!
Du est min Trøst,
Dit Ord og Røst
I al min Brøst
Min Hjertens Glæde mon være. -
Naar Sorgen mig trænger,
Efter dig mig forlænger,
Du kan mig bedst husvale;
Den, du vil bevare,
Han er uden Fare,
Du mig forsvare,
Dig monne jeg mig befale! -
Nu veed jeg vist,
Herre Jesus Krist,
Du vil mig aldrig forlade;
Du siger jo saa:
Kald du mig paa,
Hjælp skal du faa
I al din Sorg og Vaade. -
O give det Gud,
Vi efter dine Bud
Kunde os saa skikke tilsammen,
At vi med dig
Evindelig
I Himmerig
Kunde leve i Salighed! Amen.
Hans C. Sthen, c. 1578
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika, 1919, No. 80
This text originally appeared in Hans Sthen’s En liden Vandrebog, c. 1578 (see here), in eight stanzas, the first letter of each stanza forming the acrostic “Hans Anno.” The Latin word “Anno” means “In the year,” but no year is given.
The original heading includes the direction “siungis met den Thone: Es ist auff Erden kein schwerer leiden, etc.” This tune name refers to a secular folk song that was later received into the German Lutheran chorale tradition under the name “Ich hab mein Sach Gott heimgestellt.”
The translation by Harriet R. Spaeth, 1898, omits the fourth stanza.